Formål

Studieturen har til formål at undersøge og afklare, hvordan Estland, der er et af verdens mest digitaliserede samfund, sikrer sig imod it-og cyberangreb og beskytter sin nationale samfundskritiske infrastruktur.

Studieturen forventes at give inspiration, erfaring og viden, der kan nyttiggøres i dansk sammenhæng, herunder strukturelt, organisatorisk, teknologisk og systemisk.

I Estland sikres samfundet og den enkelte borger ved mange forskellige instansers indsats både i hverdagen, og når krisen eller katastrofen rammer. Aktørerne er fra både det offentlige og private samt forskningsverdenen.

På studieturen sættes der fokus på det estiske frivillige korps af IT- og cyberspecialister samt måden hvorpå de estiske myndigheder håndterer it- og cyberangreb i deres

Tidspunkt

Ankomst den 7. juni 2017 / Afrejse den 9. juni 2017

Programmets indhold

Under studieturen vil den danske ambassade i Tallin være vært for frokost, ligesom vi skal besøge følgende myndigheder og institutioner:

1. Information System Authority
2. The Cyber Defence Unit
3. NATO CCDCoE
4. Ministry of Defence
5. Ministry of Economic Affairs and Communications

Venligst bemærk forbehold for mulige ændringer.

Pris for deltagelse

Deltagerprisen er kr. 5.850 ved tilmelding inden 1. maj og kr. 6.850 ved senere. Betalingen omfatter flytransport og hotelophold (2 overnatninger) med halv pension

Tilmelding

Skulle du og/eller dine kollegaer have ønske om at deltage vil tilmelding ske ved at sende en mail til pb@samfundetsberedskab.dk . Kontaktinfo og EAN/CVR nr. skal fremgå.

Praktiske bemærkninger

Venligst bemærk at der er deltagerbegrænsning på denne studietur, hvilket betyder at der er 15 pladser. Pladserne fordeles efter først til mølle princippet.

Vi håber at fremsendte invitation til vores studietur til Estland med fokus på det forebyggende arbejde mod cyberangreb har vundet din og/eller dine kollegaers interesse. Du er meget velkommen til at videreformidle denne invitation til mulige andre interessenter i din omgangskreds.

Baggrund for turen

Samfundet bliver i stadig større udstrækning digitaliseret, herunder også samfundets kritiske infrastruktur omfattende energi- og vandforsyning, sygehusvæsnet, kommunikation, finanssektoren og centraladministrationen m.fl.

Hvor anvendelsen af IT-systemer giver mange nye muligheder, gør det samtidig også samfundet mere sårbart på de områder, som er afgørende for, at landet kan fungere på alle niveauer. Hvad ikke gør sårbarheden mindre er, at IT-infrastrukturen går på tværs af de traditionelle sektorer, hvorved konsekvenserne ved et almindeligt nedbrud eller decideret cyberangreb vil være så meget desto større.

Bortfald af en infrastruktur, som hele eller en stor del af befolkningen er afhængig af, vil selvsagt få alvorlige konsekvenser. I den forbindelse skal blandt andet henvises til energisektoren, transportsektoren, databeskyttelse, teleforbindelser, sundhedsvæsnet og andre funktioner, som er vitale for opretholdelse af samfundets virke.

At cyberangreb er en voksende trussel, og bør prioriteres højere end det i dag er tilfældet, er Rusland udtryk for. Ifølge den britiske efterretningstjeneste tager Rusland stadig mere sofistikerede taktiske midler i brug til at destabilisere Storbritannien og andre vestlige lande.

Således gør Rusland brug af en bred palet af statsorganer og styrker med henblik på at opnå sine mål i udlandet på en stadigt mere aggressiv måde omfattende propaganda, spionage, undergravende virksomhed og cyberangreb. Især nabolandene har været udsat for Ruslands cyberangreb, heriblandt og i særdeleshed Estland, som i 2007 blev udsat for en lang række af cyberangreb.

Disse angreb var rettet mod den estiske regering, flere af landets banker, ligesom også landets medie og presse blev udsat for angreb. Også nabolandet Georgien blev året efter udsat for en række formodede russiske cyberangreb, hvilket skete samtidig med, at landet var i krig med Rusland om de to regioner Ostossetien og Abkahsien.

Det samme billede tegnede sig i december 2015, hvor dele af det nationale ukrainske elnet blev lammet som netop følge af et cyberangreb. Konsekvensen af de russiske angreb var, at store dele af den ukrainske befolkning var uden strøm i flere timer lillejuleaften.

Kendetegnende for cyberangreb, er at disse handler om at destabilisere lande og deres statslige institutioner, samt den kritiske infrastruktur. Sammenlignet med et konventionelt angreb, vil et cyberangreb kunne afstedkommende større kaos og ødelæggelse, alt afhængig af hvilke dele af den kritiske infrastruktur som angribes, og i hvilket omfang.

Men også langt mindre synlige og dramatiske brud på den kritiske infrastruktur kan være alvorlige for virksomheder og for den enkelte borger. Nogle konsekvenser kan, som nævnt, være som tab af produktionshemmeligheder, identitetstyveri eller tømning af bankkonti eller tab af andre data, hvis sikre opbevaring og funktion, vi tager som en selvfølge.

Som det lader sig forstå er sikringen af den kritiske infrastruktur afgørende for robustheden og for samfundets sammenhængskraft og overlevelsesevne. Et omfattende og målrettet cyberangreb vil kunne få krigslignende konsekvenser, men også det snigende og langvarige tyveri af vitale data kan få dybt alvorlige følger for myndigheder, virksomheder og enkeltpersoner.